Træhuse i København
I denne bog har Peter Olesen sat fokus på hovedstadens smukkeste træhuse. København er nemlig langt mere end beton, brosten og asfalt. Faktisk vrimler det med huse og bygninger i godt gammeldags træ. Det handler bare om at kikke efter – og når du har fundet det første, så dukker resten hurtigt op i dit synsfelt.
Træhuse er noget særligt. Man trækker vejret bedre i et træhus end i et betonhus. Træhuse ånder, der er mere naturlig ventilation end i stenhuse, og de virker mere levende, som om de også selv trækker vejret. De har også andre lyde. Flere steder knirker de, ikke mindst når vinden blæser, og når det stormer. Når man går igennem dem, giver gulve og vægge sig. Træhuse indbyder til hygge!
I Træhuse i København viser Peter Olesen vej til 40 forskellige bygningsværker i træ. De er meget forskellige og undervejs kommer du derfor forbi kolonnaden på Amalienborg, Den Frie Udstillingsbygning på Østerbro, Det Japanske Tårn i Tivoli, Ballonparken på Amager, Dansepavillionen i Sydhavnen, Norske Hytte i Søndermarken, Tennishallen på Rygårds Allé og mange flere.
Nok er København hverken Oslo, Bergen, Trondheim eller Røros, men den danske hovestad har altså også sine træhuse. Flere af dem er tegnet af ganske berømte arkitekter, f.eks. Martin Nyrop og Bjarke Ingels. Træhuse i København er en inspirerende guidebog til alle, der vil opleve andet end storbyens beton og mursten. Bogens smukke fotos er taget af Henrik Bjerregrav.
← Tilbage til bøger om arkitektur
Om Træhuse i København skrev anmelderne:
Radio Update: Læs Hanne Bærentzens anmeldelse her
Anmeldelse: Lars Hedebo Olsen i Politiken 21. maj 2020 her
Anmeldelse: Læs anmeldelse på bogsyn.dk her
Anmeldelse: Helge Torm i By og land – læs her
ANTIK & AUKTION 8/2020:
HYLDEST TIL TRÆHUSE
Forfatteren Peter Olesen inviterer i sin nye guide læseren med på en spændende tur rundt i København på jagt efter træhuse. Og tro nu ikke, at hovedstaden består af lutter mursten og beton, faktisk vrimler det med træhuse. Selv Amalienborg byder på træ, nemlig kolonnaden mellem dronningens residenspalæ og Moltkes Palæ, der i dag er gæstebolig. Olesen kalder kolonnaden en ”smutvej”, og oprindelig var den tænkt som en midlertidig mellembygning. Den er fra 1794 og tegnet af datidens kendte arkitekt C.F. Harsdorff. Men også kunstnere har arbejdet med arkitektur. Den Frie Udstillingsbygning er f.eks. tegnet af J.F. Willumsen, der siden ik sit eget museum i Frederikssund.
Den er fra 1897, men blev i 1913-14 lyttet til Oslo Plads. Og her ligger den så – i dag fornemt restaureret med sine røde og gyldne søjler ved indgangen og den vingede Pegasus over hoveddøren. Selv er Peter Olesen fascineret af træhuse – man trækker vejret bedre der, de kan knirke og indbyder til hygge, skriver han. Hele 40 træhuse af vidt forskellig art har han fundet frem til, og det rækker lige fra Dansepavillonen på Sydhavnen til Det japanske tårn i Tivoli. En nem guide at følge, lot illustreret og nummer 28 i rækken af hans bøger
om København.