Over 80 og fuld af livskraft
15 skriver om at være over 80 og fuld af livskraft følger efter succesen med sidste års livsbekræftende udgivelse Livsglæde, hvor også 15 skribenter gav hver deres bud på, hvad livsglæde er.
Her får læseren godt og grundigt indblik i hvordan et liv over de 80 kan forme sig og være fuld af indhold og initiativ, hvis skæbnen har været en så nådig, at man stadig kan foretage sig en masse og komme omkring.
Alle medvirkende har for længst passeret den gennemsnitlige levealder og har derfor meget at være taknemlige for, hvilket også med al tydelighed fremgår af de positive og meget livsbekræftende tekster, skrevet af de 15 selv. Det er ikke en interviewbog.
← Tilbage til bøger om glæde og sorg
Om 15 skriver om at være over 80 og fuld af livskraft skrev anmelderne:
Kristeligt Dagblad:
Rut Andersen-Høyer leverer et af de stærkt livskræftende indlæg i bogen, en samling kloge livsfortællinger.
Lisbeth Holst, Bornholms Tidende:
Beretter med klogskab vid og humor (om Rut Andersen-Høyer)
Marianne Hein, Fyns Amts Avis:
Den lille bog gi´r lysten til at ældes med ynde. Den følger efter sidste års livsbekræftende udgivelse “Livsglæde”. Alle medvirkende her har for længst passeret den gennemsnitlige levealder og har derfor meget at være taknemlige for, hvilket også med al tydelighed fremgår af de positive og meget livsbekræftende tekster.
Inge Holm Knudsen, Fyens Stiftstidende:
Mange ældre er ukuelige, slev om tilværelsen har givet dem talrige knubs og ar. Helt vidunderligt er bidraget fra Viggo Rivad, kendt og højt præmieret amatørfotograf og taxavognmand, 85 år gammel.
Holger Ruppert, Lokalavisen Valby:
Den flittige Valby-forfatter Peter Olesen giver i sin nye bog i Livsglæde-serien: “Over 80 og fuld af livskraft” alle os andre mod på at se alderdommen i møde…Peter Olesens lille bog er god at få forstand af og interessant at gæste. Alene overskrifterne til de 15….Håbet er jo lysegrønt, og bogen kan måske tænde et lys her og der – så er meget nået.
Edel Hildebrandt, Politiken:
Det er da utroligt, at en 90-årig kvinde anskaffer sig en computer. Og lærer at bruge den….Grafikeren Maria Lüders Hansen rører hjertet. Hun er 82, totalt yndig at se på – i det hele taget er Henrik Bjerregravs billeder næsten det bedste ved bogen – og hun fortæller underfundigt og usentimentalt om stort og småt, om den unge portør på Herlev Hospital, der hjuler af sted med hende som en anden fru Møhge, om besværet ved at komme ud og glæden ved at komme hjem og få “afmonteret” alle hjælpemidlerne.
Jane Rønsholdt, Fredericia Dagblad:
Peter Olesen har gjort det til et speciale at samle interessante menneskers fortællinger og erfaringer…denne gang er ordet givet til dem, der har passeret den gennemsnitsalderen.
Poul Erik Knudsen, Rytterknægten/Bornholms Tidende:
Her får læseren et godt indblik i, hvordan et liv over de 80 – nogle er over 90 – kan forme sig og være fuld af indhold og initiativ, hvis skæbnen har været så nådig, at man stadig kan foretage sig en masse. Det fremgår med al tydelighed af de positive og meget livskræftende tekster.
Det Ny Odsherred/Dragsholm Posten:
Peter Olesens lille bog er god at få forstand af og interessant at gæste. Alene overskrifterne.
Jytte Bræmer, Lektørudtalelse:
En opmuntrende og positiv lille bog, der kan være en fremragende lille gavebog til de ældre i familien eller andre, der holder af gode og varme livsportrætter. Et helt anderledes bidrag til debatten om ældres liv og vilkår
Budstikken Fredericia:
Læseren får et godt og grundigt indblik i, hvordan et liv over de 80 kan forme sig – og være fuld af indhold og initiativ.
Ester Romo, Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne, Dagbladet Ringkøbing-Skjern:
En oplagt gaveide…illustreret med flotte sort/hvide portrætter fotograferet af Henrik Bjerregrav…en opmuntrende og positiv lille bog, som giver et helt anderledes bidrag til debatten om ældres liv og vilkår, end det man ofte hører.
Jorit Tellervo, Sygeplejersken:
Han har gjort det igen, Peter Olesen…en lille bog, der løfter glædens vinger…Jeg var så letsindig at læse det første bidrag “Lykkens pris er sorgen” højt for min mand, der er midt i 50´erne. Så nu er jeg blevet hæs, for han bad mig fortsætte, og sådan blev det ved, til vi med et vist vemod erfarede, at vi havde læst hele bogen…Bogen har lommeformat. Stik den i lommen, så den er lige ved hånden, for den er svær at lægge fra sig…Henrik Bjerregrav står bag bogens udtryksfylde sort/hvide fotografier.