Min mand døde, min kone døde
Denne bog om sorg og savn er blevet til efter utallige opfordringer fra enker og enkemænd, der har ønsket deres egen type sorg belyst. Som flere af dem har skrevet og sagt til forlaget og til mig: “Tak for al den nyttige og hjælpsomme fokus på vores børns sorg gennem “Min mor døde. Min far døde” og “Børn om mors og fars død” – men hvad med vores sorg? Kunne vi ikke også få en bog – vi, der står alene tilbage med vores smerte og ofte er alene om forsørgerrollen?”
← Tilbage til bøger om glæde og sorg
Om Min mand døde, min kone døde skrev anmelderne:
Annemette Grundtvig, Politiken:
En serie bøger om sorg og savn har tilsyneladende rokket lidt ved danskernes berøringsangst, når skæbnen viser sin skarphed på denne vis. I hvert fald bliver pårørende stadig oftere mødt med spørgsmålet: “Kender du Peter Olesens bog?”-..Medrivende beretninger om lange og korte sygdomsforløb og chok ved pludselige dødsfald, om at tage store beslutninger og få hverdagen til at hænge sammen. Om tyngende ansvar, magtesløshed og forsøg på at sætte egne følelser til side for børnenes skyld. Om forholdet til familie, venner og bekendte, krævende forsikringssager, den første ulidelige jul, evnen til at tage imod hjælp fra andre og/eller finde sin egen ej. Om meget andet.
Bettina Heltberg, Politiken:
Det, man kan lære af portrætterne, er for det første, at arbejdet med sorgen tager lang tid. Det hjælper, at der er flere til at sørge… Mange af indlæggene har kloge ord om at holde om hinanden og græde i hinandens selskab – ærlighed hjælper også, det nytter ikke så meget at lade, som om man er i godt humør, når man nu ikke er det.
BT:
Det er ikke en bog, som man læser for fornøjelsens eller nysgerrighedens skyld. Til det er bogen for hård kost, men der er ingen tvivl om, at den vil kunne hjælpe mange efterladte og pårørende i deres sorg. Lindre og varme som den første forårssol på kinden. De professionelle bør nok også læse med.
Ligeså mange fortællinger bogen rummer om forstående arbejdspladser, imødekommende læger og trøstende sygeplejersker, ligeså mange fortællinger bærer præg af et bittert møde med en stresset sygehusverden, underskudsagtige virksomheder og en berøringsangst folkeskole.
Pernille Stanbury, Vejle Amts Folkeblad og Fredericia Dagblad:
En stærkt medvirkende årsag til, at døden er blevet lidt mindre tabubelagt er bogserien om sorg og savn, udgivet af Kroghs Forlag i Vejle. Bogserien læses naturligvis først og fremmest af andre, der har prøvet at miste, men er også yderst relevant for andre pårørende, venner og fagfolk som lærere, pædagoger og plejepersonale.
Flemming Everfelt, Herning Folkeblad:
Folk, som mister en af deres kæreste, føler ofte i deres afmagt trang til at søge trøst ved at erfare om andres reaktioner I tilsvarende situationer. Denne omstændighed spejler sig I Kroghs Forlags oplagsmæssige succes med serien “Sorg og Savn”.
Preben Just, Midtjyllands Avis:
Lene Laubjerg fra Hammel skriver meget ærligt om at miste sin mand i en ny bog om at miste sin ægtefælle.
Erling Andersen, Jyske Vestkysten:
Disse dødebøger er hård kost, som der står i et af indlæggene. Det er hårdt at læse om det mørke, som døden efterlader sig. Men de mange bidragydere skal have tak for deres medvirken, som i flere tilfælde må have krævet stor overvindelse. Med deres åbenhjertighed og oprigtighed er de ikke blot med til at medbryde tabuer omkring sorg og savn, men de er også med til at bidrage til en større forståelse for mennesker, som oplever et stort tab.
Anne Thomassen, fmd. Kræftens Bekæmpelse, Kræftnyt:
Jeg anser også denne bog for at være en brugsbog, som kan hjælpe andre. Både de sørgende og dem, der skal hjælpe de sørgende. Det vil sige både de professionelle som f.eks. psykologer – og omgivelserne – familie og venner. Derfor har Kræftens Bekæmpelse også støttet denne udgivelse.