Bakkekammen – en vej i Holbæk
Bakkekammen er en dejlig villavej i Holbæk med fine villaer primært tegnet af Ivar Bentsen og Marius Pedersen. Bakkekammen var min barndomsvej, jeg voksede op i nr. 47, Marius Pedersens første hus til sig selv fra 1916.
Det er en ren Bedre Byggeskik-vej, og en del af husene er i dag fredet og vejen omfattet af en bevarende lokalplan, et konkret resultat af denne bogudgivelse. Bakkekammen 45, Marius Pedersen eget hus fra 1929-65, er i dag indrettet som museum for Bedre Byggeskik. Bogen er fra 1989.