20 forældre skriver om at være mor eller far til et handicappet barn. Og om den oplevelse det var ikke at få netop det ønskebarn, man gik og glædede sig til.

Beretningerne er fyldt med stor kærlighed til de handicappede børn – men også stor med fortvivlelse – og ikke mindst frygten for børnenes senere liv, ofte som institutionsbeboere.
Ideen til bogen er fostret af Annette Pontoppidan, der i knap 18 år har været mor til spastiske Ditlev, som døde i slutningen af 1999. Det er en meget gribende og vedkommende bog, som må have en stor læserskare.
– Jeg har altid selv som handicapmor savnet den bog,” siger Annette Pontoppidan.
I “Mit handicappede barn” møder vi blandt andre spastikere, døve, blinde, mongoler og autister.

← Tilbage til bøger om glæde og sorg