Mit barn døde
25 forældre skriver hver især om den rædselsfulde oplevelse, det har været at miste deres barn – mellem 0 og 20 år. Oplevelserne er svære at leve videre med, men alle kommer videre trods alt. Flere af dem endda med rigtig gode og brugbare råd til andre i samme ulykkelige situation. Det vigtigste af alt er at sætte ord på de værste oplevelser – og bare tale og tale og tale. Tavsheden skal brydes.
← Tilbage til bøger om glæde og sorg
Om Mit barn døde skrev anmelderne:
Johannes Værge, Weekendavisen:
Midt i alt det tragiske vidner beretningerne også om en mærkelig styrke i livet. De medvirkende forældre skriver godt og ærligt/og bogen er smukt sat op.
Dorthe Rohde, Nordjyske Stiftstidende:
Det er her bøgernes berettigelse kommer ind. For ingen kan bedre end de efterladte selv gøre os begribeligt, hvor vigtigt det er, at vi lærer at forholde os til døden og til de pårørende, der er tilbage.
Annemette Grundtvig, Politiken:
“Almindelige” læsere må regne med, at beretningerne aktiverer både tårekanaler og frelser som angst, taknemmelighed og medfølelse. Men forhåbentlig maner de også til eftertanke. For beretningerne vidner i høj grad om, at vi trænger til at blive mere åbne og følelsesmæssigt modige her i landet.
Johannes Schrøder, Dagbladet Ringsted:
Forældrene i bogen beretter med egne ord om livet før og efter døden… Om hvordan den almindelige hverdag forandredes. Og om en fremtid, der gik itu.
Hans Lauring, Ekstra Bladet:
“Dit barn er dødt”. Det er nok den værste sætning, nogen forælder kan høre. Har man ikke været i situationen selv er det stort set umuligt at sætte sig i de efterladtes sted. Og emnet er belagt med tabuer.
Inger Anneberg, Børn og unge med kræft:
Bidragene er skrevet af både mødre og fædre, og de rummer stor styrke men naturligvis også en masse smerte, sorg, savn og meget værdifulde reflektioner og gode råd til andre forældre I samme situation.
Poul Erik Knudsen, Bornholms Tidende:
“Mit barn døde” er ikke en bog, man sætter sig hen og “sluger”, den skal læses i små “bidder”, for man kan ikke lade være med at knibe en tåre undervejs. Men på en eller anden måde er den alligevel opmuntrende, fordi den foruden sorg og ulykke giver udtryk for menneskers styrke til at komme igennem sorgen ved hjælp af kærlighed fra familie og venner
Helse:
Denne bog rummer grumme oplevelser med tavshed, ensomhed og svigt. Men alle synes alligevel at være kommet videre i deres liv – eller er i hvert fald på vej til det.
Tove Møller-Iversen, Folkeskolen:
Fra os, der skal læse bogen, kan kun siges tak for, at I har gjort det. Denne vedkommende, evigt aktuelle bog. Døden er emnet, bogen er i sin ægthed livsbekræftende.